TVÆRKAJEN | ODENSE

Kreativt byggeri med panoramaudsigt over Odense Havn

På en af Odense Havns bedste beliggenhed, for enden af havnebassinet ved Pakhuskajen, opføres en boligkarré med 105 ungdomsboliger med varierende bygningshøjde fra 5 til 7 etager. Facaderne er i de 2 første etager muret med en tegl base. Overbygningen udføres i hvid beton, der følger områdets udtryk.

 

Fra gård til taghave

Indefra det intime gårdrum er der adgang til boligerne og taghaverne via et trappetårn med elevator. Står du i taghaverne, er der er en fantastisk udsigt over havnen og byens tårne. Det er fælles områder, hvor der bl.a. er mulighed for at mødes til sociale arrangementer. Taghaverne er opført med trædæk og glasværn.

 

Ungdomsboligindretning

Den typiske bolig er en kompakt 2-værelses bolig på 50 kvm med altan. Boliger i stueplan, orienteret mod havnen, har adgang til en udendørs terrasse, hvorfra der er direkte kig til havnen.
Lejlighederne indrettes med gennemlyste køkken/alrum, med adgang til egen altan.

De to første etager er med franske altaner, etagerne over er med en større vinklede altaner. Fra køkken er der videre adgang til soveværelset og fra entreen er der adgang til badeværelse med toilet, brus og vaskesøjle.

Udover standardtypen findes der også nogle større varianter af 2-værelses ungdomsboligerne.

Projektets Nøgletal

Bygherre: CG Jensen A/S
Omfang: Nybyggeri - 105 ungdomsboliger
Areal: 5.686 m²
Gennemført: 2017-2019
Budget: 100 mio. kr.
Samarbejde: CG Jensen A/S + ISC Ingeniører + Geopartner | Visualisering: NOR3D